Livet på High School
At gå på High School er helt anderledes end at gå i gymnasiet i Danmark. Den specielle stemning, du vil møde hver dag, har endda fået sit eget navn: ”The High School spirit”. Skolefest, skoleavis, heppekor, cafeteria og alt det andet fede, du har set i amerikanske film, er faktisk rigtigt!
Den amerikanske High School tilbyder mange forskellige aktiviteter efter skolen. Her kan du vælge alt fra amerikansk fodbold og baseball til forskellige klubber, såsom køretræning, band, studenterpolitik og så godt som alle amerikanske unge er involverede i en aktivitet efter skolen.
Lærerne er engagerede i skolen og deres elever. Ofte er det lærere fra din High School, som er trænere på de forskellige hold eller hjælper til med klubberne. Det er supersjovt at blive en del af alt dette, og det bliver kun sjovere, hvis du selv gør en aktiv indsats. At engagere sig i en form for aktivitet kan hjælpe dig med at skaffe venner og få dig til at føle dig som en del af skoleånden, som er så typisk amerikansk.
Sport er altså en vigtig del af livet på High School. Måske kommer du til at spille på et af de mange sportshold eller får en plads i heppekoret. En ting er sikker. Når det gælder ”home game” findes der intet lignende, hele skolen tager plads omkring banen eller arenaen.
Hver High School har en maskot og specielle skolefag. Der arrangeres temadage og temauger, og inden store skolekampe er der ”pep ralleys” for at få hele skolen og holdet i stemning. Det er normalt, at der er stor opbakning, når det går løs på selve kampdagen. Selv forældre, som ikke selv har børn på holdet, kommer gerne til den lokale High School og ser kampene.









