Vi var værtsfamilie for en skøn italiensk ung mand, Lorenzo

Lorenzo med sin danske værtsfamilie
























Vi har selv vores datter afsted i USA og var ikke i tvivl da Explorius kontaktede os, om vi kunne tænke os at have Lorenzo boende.
Det har været en rigtig positiv oplevelse for os, at åbne op for et ungt menneske og deraf en anden kultur....

Selv om vi er i Europa er der meget forskel på vores lande. Fx spisetider, hvad man spiser... rugbrød kunne godt spises, men det blev aldrig en favorit - favoritterne var/er flæskesteg, pålægschokolade og leverpostej med remulade - vi lærte så at lave frisk pasta (indtil videre).

Vi troede, at vi ville få en udfordring i at have en dreng i huset, da vi kun har piger, men Lorenzo faldt hurtig ind på den ”tomme” plads og vi fandt ud af at der ikke er den store forskel på piger og drenge, Lorenzo vimsede rundt gjorde det hele i sidst øjeblik.

Lorenzo havde mange fælles interesser, som os her i familien, så han faldt meget hurtig til. Vores største udfordring var nok at få ham til at deltage i de daglige gøremål... at lave julesmåkage med Lorenzo, var en kæmpe udfordring for ham, det var meget tydeligt at det var ikke der han havde hans spidskompetencer eller i det hele taget at være i et køkken var meget nyt for Lorenzo.

Vi opdagede hurtigt at vi faktisk havde mange uskrevne husregler, og at det var

vigtig at få dem fortalt hurtigst muligt, så vi ikke gik og blev knotten på Lorenzo. Bl.a. her drikker vi ikke sodavand i løbet af ugen, de står i køleskabet til weekenden eller husker at åbne vinduet når man har været i bad.... 

Da vi skulle sige farvel Lorenzo i lufthavnen, var det meget hårdt, han er jo en søn af familien nu.

Vi glæder os til at se ham igen og vi har planer om at tage ned og besøge ham til sommer. De billeder Lorenzo viste os af hans hjemby var fantastiske, skønne billeder af en gammel by og en flot natur rundt om stedet.