Områdeønske i Spanien

Areas in Spain

Som Explorius elev vil du i Spanien blive placeret i ét af følgende områder: Cádiz, Sevilla, Valencia, Granada, Alicante og Madrid. Du har mod et gebyr mulighed for selv at vælge et specifikt område. Du kan se, hvad det koster under priser og information.

Hvorfor vælge område?
Hvis du på forhånd ved, at du ønsker at bo i en stor by eller i en lille landsby, kan du ønske et bestemt område. Du vil komme til at bo hos en værtsfamilie tæt på skolen, og din lokale kontaktperson bor max. en time væk.


Hvilket område skal jeg vælge?
Herunder er en kort beskrivelse af de forskellige områder, som vi tilbyder. Vælg det område, der passer bedst til dig.

Sevilla - En farverig by
Sevilla er hovedstaden i Andalusien og den 4. største by i Spanien med et indbyggertal på 700.000. Klimaet er typisk for Middelhavsområderne med en gennemsnitstemperatur på 26º C om sommeren og 12º C om vinteren. Sevilla er en passioneret og dynamisk by fuld af atmosfære. Det er en hyggelig og sjov by med mange tilbud til unge mennesker. Du vil højst sandsynligt blive placeret i forstaden Tomares, som ligger 4 km fra byen Sevilla og tæt på de fantastiske strande, der kaldes Huelva.

Valencia - Middelhavsklima
Byen Valencia er den spanske indgangsport til Middelhavet. Havets størrelse og bjergenes nærhed giver den valencianske kyst et helt særligt præg. Byen Valencia er hovedstad i regionen Valencia og har 807.000 indbyggere. Det gør byen til den 3. største i Spanien. Valencia har et mildt tempereret Middelhavsklima. Gennemsnitstemperaturen er 17º C med varme somre og meget milde vintre, sjældent under 10º C. Du vil komme til at bo i udkanten af byen, men det er nemt at komme ind til centrum med bus og metro.

Madrid - Spaniens hovedstad
Spaniens moderne hovedstad, Madrid, er landets største by med 6 millioner indbyggere. Denne multikulturelle by er berømt for shopping, mad og museer – der er altid noget at tage sig til i Madrid. Vintrene er kolde med temperaturer tæt på nul grader, mens somrene er varme med temperaturer på over 30 grader. Madrids placering lige i centrum af Spanien er grunden til byens typiske fastlandsklima. Du kommer til at bo enten i selve byen eller i de omkringliggende forstæder. Og du vil sandsynligvis tage offentlig transport til skole.

Alicante - Solskinsbyen
Alicante er en af de mest kendte byer på kysten Costa Blanca. Denne by har 300.000 indbyggere og er typisk spansk. Den ligger på landets østlige Middelhavskystlinie. Lange sandstrande, endeløse sightseeing-muligheder, en masse begivenheder i løbet af året og blandingen af moderne og traditionelle levemåder, gør Alicante speciel. Klimaet er meget behageligt med en årlig gennemsnitstemperatur på 18º C. Vintrene er milde og somrene er varme. Du kommer til at bo enten i selve byen eller i de omkringliggende mindre byer.

Granada - Den magiske by
Granada er en by i det sydlige Spanien. Granada er hovedstad for provinsen Granada i den autonome spanske region Andalusien. Det er en ungdommelig by med en udbredt tapas kultur, innovative barer, bittesmå steder, hvor der danses flamenco og klubber. Granada er en by med mange studerende, og den er særlig populær for elever, der kommer udefra for at studere. Byen ligger ved foden af Sierra Nevada-bjergkæden i ca. 730 meters højde på det sted, hvor de to floder Darro og Genil mødes. 

Cádiz - De smukkeste gyldne strande
Her ligger Spaniens skønneste strande! Livet i Cadiz er stille og roligt, men har en livlig atmosfære. Folk er venlige, åbne og kendt i Spanien for deres humor! Alle er velkomne til at nyde godt af byens tilbud. Studerende kommer til at bo i byens centrum med gå afstand til skole, shoppingområder, strande m.m. Du kan udøve mange forskellige sportsgrene i Cadiz, for eksempel surfing, vandsport, fodbold, basket, håndbold, rugby, tennis og hockey. I den nærliggende by Chiclana er det muligt at spille golf.
Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.