Din japanske værtsfamilie


Din japanske værtsfamilie vil betragte dig som en del af familien. De sætter pris på, at du interesserer dig for den japanske kultur og livsstil, og de besvarer gerne alle dine spørgsmål, når bare de stilles respektfuldt. Du får virkelig muligheden for at opleve et land og traditioner, som er meget anderledes end, hvad du kender fra Danmark.

Særligt for Japan
Den typiske japanske familie har travlt i hverdagen, og de forventer derfor ret hurtigt, at du deltager i pligterne på lige fod med resten af familien. Respekt og dét at tilhøre en gruppe (her familien) er meget vigtigt i Japan, så du skal være indstillet på at suge til dig især i starten og se, hvordan den japanske familie agerer. 

I Japan bor man ret trangt, og det er derfor ikke usædvanligt, at man skifter familie undervejs, så vær forberedt på, at du kan komme til at skifte familie - nogle studerende når at skifte familie op til 3 gange.

Hvad er en "rigtig" værtsfamilie?
Hos Explorius støtter vi mangfoldigheden og diskriminerer ikke, og alle værtsfamilier er rigtige familier for os. Dog skal sikkerheden selvfølgelig altid være i orden, også ved valg af værtsfamilie. Den rigtige værtsfamilie er i vores optik den familie, som har overskud og hjerterum til dig. Familierne kan bestå af voksne med børn, enlige, unge og ældre ægtepar uden børn, det kan være en familie med en anden etnisk herkomst og familien kan også være et homoseksuelt par mm.

Godkendelse af værtsfamilien
Alle værtsfamilierne gennemgår en grundig godkendelsesproces for at sikre, at de lever op til alle krav. Krav som både stilles af vores japanske kolleger, men også krav fra myndighederne i  Japan. Vores partner i Japan har mange års erfaring i udvælgelse af familier, og her er de trin, som hver enkelt værtsfamilie skal igennem for at kunne blive godkendt:

  • Personligt besøg 
  • Interview
  • Referencer tages i familiens netværk
  • Baggrundstjek, herunder tjek hos de japanske myndigheder
  • Endelig godkendelse af vores partner organisation

Efter godkendelse af værtsfamilien
At finde værtsfamilien er første step på Classic programmet. Når familien er fundet og godkendt, starter det store puslespil for vores japanske kolleger. Nu skal der findes en skole, som ønsker at optage udvekslingsstuderende. Når værtsfamilie og skole er fundet og godkendt, nærmer sig dét, som det hele handler om for dig: At kunne tilbyde udveksling i Japan! 

Værtsfamilien vælger selv, hvilken udvekslingsstuderende de ønsker i deres familie - ud fra din ansøgning og f.eks. fælles interesser og/eller personlighed.


Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.