Soft Landing Camp i Milano


Explorius ønsker at give dig den bedste tænkelige start på dit ophold i Italien, uanset hvor du kommer til at bo i landet. Derfor starter alle vores udvekslingsstuderende i Italien deres ophold med 3 dage i smukke Milano!

Den første dag på camp går med ankomst og et fælles møde, hvor programmet for dagene bliver gennemgået. Dagen sluttes af med en fælles Pizza middag.

Den anden dag startes med fælles morgenmad, og du vil få mere information om programregler, livet i Italien og hos værtsfamilien. Du vil også høre om livet på High School samt italiensk kultur og traditioner.

Efter frokost er det tid til at se seværdighederne i Milano fra en Hop on - Hop off bus. Du vil også få tid til at hygge og slappe af sammen med de andre udvekslingsstuderende. Dagen afsluttes med en fælles italiensk middag og en gåtur, hvor der skal ledes efter den bedste is i Milano!

Den tredje og sidste dag på camp starter med morgenmad, og derefter vil det være tid til at pakke dine ting sammen inden I alle rejser videre til jeres værtsfamilier.

Campen giver dig mulighed for at vænne dig til sproget, kulturen og klimaet inden dit udvekslingsophold. Derudover vil du sikkert også få nogle nye venner, som du kan dele dine oplevelser med!

Soft Landing Camp i Italien er obligatorisk og det er naturligvis inkluderet i prisen.

Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.