Særligt for Canada


Når du vil på High School i Canada, er der nogle krav, som du skal være opmærksom på skal være opfyldt. Det kan du læse mere om her på siden.

Skulle der være et eller flere krav, som du ikke opfylder - eller som du er i tvivl om du opfylder, så kontakt os. Vi vil nemlig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med at få din drøm om udveksling opfyldt!

Overvejelser inden du tilmelder dig Canada programmet
Hvis du vil på udveksling i Canada, rejser du på vores Select program. På dette program bestemmer du selv, hvordan dit ophold skal se ud. Inden du tilmelder dig, skal du derfor gøre dig overvejelser omkring, hvilket område du gerne vil bo i, hvilken skole eller fag du ønsker samt om der er en eller flere sportsgrene, som du ønsker at dyrke, mens du er væk. Du kan se, hvilke skoler vi anbefaler her. Vi samarbejder med masser af andre gode skoler, så der vil helt sikkert være en skole, som passer dig, og hjælper dig gerne med at træffe det rigtige valg.

Karakterer
I Canada kræves der som udgangspunkt mindst 4 i alle fag. Hvis nogle af dine karakterer er lavere end det, så kontakt os - der er muligheder alligevel.

Allergier
Det er vigtigt, at du oplyser om allergi eller allergier.

Nogle allergier som f.eks. høfeber er ikke noget problem, når du vil på udveksling i Canada, men det er vigtigt, at du stadig oplyser os om det. Pelsdyrallergi kan medføre en ekstra omkostning. Årsagen til den ekstra omkostning er, at mange familier har husdyr i Canada, og det kræver et ekstra arbejde for vores canadiske kolleger at finde en familie. Har du nogen form for madallergi, skal du også oplyse om dette - hvad der kan lade sig gøre ift. madallergi er meget individuelt, så her vil vi tage en dialog med dig og med vores canadiske kolleger, når vi kender omfanget af allergien.

Diæter
Spiser du vegetarkost, gluten- eller laktosefrit eller noget helt fjerde, så skal du oplyse om dette. Specialkost er ingen hindring for at komme på udveksling, men du skal regne med selv at bidrage økonomisk, da der ikke stilles krav til værtsfamilierne om at yde specialkost.

Andre helbredsmæssige årsager
Har du diabetes, epilepsi eller andre sygdomme eller diagnoser som OCD, ADHD el.lign., så skal du fortælle os om dette. Det kan også være tidligere eller igangværende psykolog forløb. 

I Canada er de rimelige fleksible ift. optagelseskrav, og vi har derfor også mulighed for at finde en plads til dig, hvis du er ordblind eller har andre udfordringer.

Kontakt os
Vi er her for at hjælpe dig med at få din drøm om High School udfyldt. Derfor vil vi også opfordre dig til at kontakte os, hvis nogle af kravene virker uopnåelige eller du er i tvivl om du kan komme afsted. Langt de fleste får deres drøm opfyldt og kommer afsted - også selvom de ikke troede, at de levede op til kravene fra start.

Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.