Særligt for Argentina



Når du vil på High School i Argentina, er der nogle krav, som du skal være opmærksom på skal være opfyldt. Det kan du læse mere om her på siden. Skulle der være et eller flere krav, som du ikke opfylder - eller som du er i tvivl om du opfylder, så kontakt os.

Vi vil nemlig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med at få din drøm om udveksling opfyldt!

Karakterer
I Argentina kræves der som udgangspunkt mindst 4 i alle fag, men de kan også være meget fleksible. Hvis nogle af dine karakterer er lavere end det, så kontakt os - der er muligheder alligevel.

Allergier
Det er vigtigt, at du oplyser om allergi eller allergier. Nogle allergier som f.eks. høfeber er ikke noget problem, når du vil på udveksling i Argentina, men det er vigtigt, at du stadig oplyser os om det. Pelsdyrallergi kan medføre en ekstra omkostning, men det kan afhænge af omfanget af allergien. Kontakt os hvis du ønsker mere information.

Har du nogen form for madallergi, skal du også oplyse om dette - hvad der kan lade sig gøre ift. madallergi er meget individuelt, så her vil vi tage en dialog med dig og med vores argentinske kollager, når vi kender omfanget af allergien.

Diæter
Spiser du vegetarkost, gluten- eller laktosefrit eller noget helt fjerde, så skal du oplyse om dette. Specialkost er ingen hindring for at komme på udveksling, men du skal regne med selv at bidrage økonomisk, da der ikke stilles krav til værtsfamilierne om at yde specialkost. Kontakt os, hvis du vil vide mere om meromkostning ved speciel diæt.

Andre helbredsmæssige årsager
Har du diabetes, epilepsi eller andre sygdomme eller diagnoser som OCD, ADHD el. lign., så skal du fortælle os om dette. Det kan også være tidligere eller igangværende psykolog forløb. Vi vil som regel bede om en særskilt lægeudtalelse, hvis det er tilfældet.

Familie og livet generelt
Familierne i Argentina er meget varme og afslappede, og tilbyder eleverne en del frihed. Argentina er generelt et meget trygt og sikkert land. Vores elever bliver oftest bliver placeret i mindre byer, hvor alle kender hinanden. Lokalsamfundet giver tryghed, som også medfører mere frihed og flere muligheder.

Skole og fritid
Når du tager på udveksling i Argentina, er det ikke det akademiske som er i fokus. Alle offentlige skoler har dog et godt niveau, men som udvekslingselev vil der være langt mere fokus på det kulturelle fremfor det akademiske. Du vil lære spansk i skolen, så du får god mulighed for at lære spansk. Du vil også have en 3 måneder lang ferie, som giver dig rig mulighed for at have masser af fritid.

Natur og klima
Argentina er et meget mangfoldigt land, med mange forskelligheder. Der er både eksotiske jungleområder og sol døgnet rundt, men der er også mulighed for at opleve den nordlige del, som er dækket af sne, bjerge og kolde temperaturer. 

Under dit år i Argentina vil du blandt andet blive tilbudt en tur, så du kan opleve noget mere af landet. Denne tur er ikke inkluderet i programprisen.

Programlængde
Rejser du på udveksling til Argentina, har du mulighed for at være afsted i 12 måneder. Det er vores eneste program, som tilbyder dette. Du har dog også mulighed for at rejse hjem efter 10 måneder, hvis du ønsker det. 

Kontakt os
Vi er her for at hjælpe dig med at få din drøm om High School opfyldt. Derfor vil vi også opfodre dig til at kontakte os, hvis nogle af kravene virker uopnåelige, eller du er i tvivl om, hvorvidt du kan komme afsted. Langt de fleste får deres drøm opfyldt og kommer afsted - også selvom de ikke troede, at de levede op til kravene fra start.

Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.